lie-work.dk

Praktisk info - Kørekort

Lidt praktiske informationer omkring starten på køreuddannelsen

Praktisk info

Kørekort

Her har vi samlet en række praktiske informationer som er vigtige inden du starter på din køreuddannelse.

Hvornår må jeg gå i gang

Du må starte din køreuddannelse når du er 16 år og 9 mdr. gammel

Teoriprøven må du komme til 1 måned før du fylder 17 år, og selve køreprøven må du komme til den dag du fylder 17 år

Til den første teoriaften, er det en fordel hvis du medbringer følgende:

  • Pasfoto. 
    (Der er mange regler for hvordan et pasfoto skal være, så gå evt. i en fotoforretning og få det lavet)
  • Samtykke erklæring (hvis du er under 18 år). Denne erklæring kan hentes under menuen “Praktisk info – download”
 
Ligeledes vil det være en fordel, hvis du allerede har været hos din egen læge og fået lavet en motorattest

Som udgangspunkt skal du til teori én gang om ugen i 8 uger.

Herefter skal teoriprøven og køreprøven bestås. 

Du skal påregne at hele forløbet tager mellem 2 til 3 måneder, hvis alt går planmæssigt.

På vores lynhold, som afvikles i sommerferien, kan du derimod forvente at være færdig efter 1-2 måneder.

Før du kan komme til teoriprøve/køreprøve, skal du godkendes af Borgerservice.

I forbindelse hermed, skal du aftale tid med din egen læge, med henblik på at få lavet en motorattest (lægerklæring)

I dag bliver lægeerklæringen udfærdiget digitalt og i den forbindelse er det vigtigt, at du fortæller din læge, at det er Herning kommune, der skal godkende dig. Så sørger lægen for at erklæringen ryger til Herning kommune.

Du må gerne holde pause i din køreuddannelse.

Tidligere var der en masse regler omkring pauser.

Disse regler blev ophævet i forbindelse med Corona-nedlukningen i 2020.

Så i dag er der som udgangspunkt ingen regler for at holde pauser i din køreuddannelse.

Men vi fraråder det dog alligevel.